søndag den 29. juli 2007

Tæsk til Thai Tun

(smager af sommer)



Her kommer en af verden lækreste retter, så hold godt fast.

Ingredienser:

Frisk tun

Salat:
Frisk rucola
Rødpebber
Argurk
Sukkerærter
Rødløg
Thai Basilikum

Dressing:
Rød Karry
Kokosmælk
Lime
Soja

Tunen skal være frisk fra fiskehandler og mængden den samme som hvis du ville servere kalvemørbrad. Giv stegefladerne på tunbøfferne rigeligt med sort peber.

Skær peberfrugterne smalt og langt. Skær enderne af sukkerærterne og del dem på langs. Skær løget på langs, så man får smalle buer. Agurken skrælles, deles og tømmes for kerner. Skær den på tværs, så man også her får aflange buer. Bland det hele med basilikum og salat.

Dressingen laves af rød karry pasta, kokosmælk, limesaft, lidt soja. Der kan tilsættes lidt sukker, hvis smagen er for skarp.

Anret salaten med dressing på tallerknerne.

Nu tager du din tungeste pande (gerne støbejern og grillpande) og banker fuldt op for varmen. Når panden er varm, smider du bøfferne på. De skal have tæsk i 20-30 sekunder på hver side. Tag dem derefter af og server straks så de ikke står og steger videre. Hvis tun får for meget, kommer det til at minde om dåsetun, hvilket bør undgås med alle tilgængelige midler. At drikke dertil kan man vælge kold og knastør hvidvin, men personligt kan jeg godt lide en frisk øl som indiske Cobra.

Maden er særdeles pigeegnet så den kan med rette serveres på dates.

God fornøjelse. A

1 kommentar:

Anders sagde ...

Kan på det varmeste anbefale denne opskrift. Tun tilberedt på denne måde er helt utrolig mør. Let og lækker ret i "sommervarmen" - især hvis den serveres af kæresten:)VH Anne-Mette